Plan for klasselærerdagene 9.kl. d. 19.-21/9-06:

Tirsdag: Fysik/kemi forsøg

Onsdag: Tur til planetariet (betal kr. 70 til Michael senest tirsdag)

Torsdag: Fysik/kemi forsøg

	Tir 8.15-9.45	Tir 9.45-11.00	Tir 11.30-13.00	Tor 8.15-9.45	Tor 9.45-11.00
Hold 1	Rapport nr. 1	Rapport nr. 2	Rapport nr. 3	Rapport nr. 4	Rapport nr. 5
Hold 2	Rapport nr. 2	Rapport nr. 3	Rapport nr. 4	Rapport nr. 5	Rapport nr. 1
Hold 3	Rapport nr. 3	Rapport nr. 4	Rapport nr. 5	Rapport nr. 1	Rapport nr. 2
Hold 4	Rapport nr. 4	Rapport nr. 5	Rapport nr. 1	Rapport nr. 2	Rapport nr. 3
Hold 5	Rapport nr. 5	Rapport nr. 1	Rapport nr. 2	Rapport nr. 3	Rapport nr. 4

Hold 1: Mehdi, Ahmad, Asraf, Ali A

Hold 2: Neba, Saba, batol

Hold 3: Majda, sara j, sara k, zahra d

Hold 4: Hoda, Zeinab, Afrah

Hold 5: Abbas, Ali S, Jafar

Placering:

Forsøg 1: Bestemmelse af syreindholdet i Sodavand (titrering)

Problemformulering:

Hvor stort er indholdet af phosphorsyre/citronsyre i en udvalgt sodavand ?

Materialer:

Burette (50 mL), tragt, 2 stik 250 mL bægerglas, 100 ml måleglas, pc (pH-meter) med usb-link og pH-føler.

0,1 M NaOH-opløsning

sodavand.

Metode (udførelse):

Afmål 100 mL sodavand og overfør dette til et 250 mL bægerglas.

Opstil titreropstillingen

Monter buretten i holderen og fyld den op med 0,1 M NaOH-opløsning. Nulstil buretten.

Klargøring af pH-metret (pc, usblink og sensor).

Start pH-metret

Lad buretten dryppe med en frekvens på ca. 1 dråbe pr. sekund.

Mens buretten drypper roteres bægerglasset, så opløsningen hele tiden blandes.

Hold øje med pH-metret og luk hanen når opløsningen er neutral.

Aflæs buretten: ________ ml

Efter endt titrering skal buretten skylles godt igennem med demineraliseret vand. Indholdet kan hældes i vasken.

Resultatbehandling.

1) Beregn forbrug af 0,1M NaOH i ml

2) Beregn forbrug af NaOH i mol

3) Opskriv reaktionsligning for NaOH’s raktion med phosphorsyre eller citronsyre

4) Beregn hvor mange mol syre der var i opløsningen.

5) Beregn hvor mange g syre der var i opløsningen.

6) Beregn hvor mange g syre der var i hele sodavanden.

7) Sammenlign med positivlisten (se internettet)

Forsøg 2a: Oxidation af metal

Problemformulering:

Hvordan oxiderer man et metal og får det til at ændre sig fra metal form til ikke-metal form ?

Materialer:

Reagensglas

Magnesium 5cm

1M HCl

prop med hul til reagensglas

plastslange

sæbe

spritbrænder

plastbæger med vand

træpind

Metode (udførelse):

Fyld 5 ml 1M HCl i et reagensglas og sæt en prop med plastikslange i reagensglasset. Plastikslangen ledes over i et kar med sæbevand. Magnesium foldes sammen og tilsættes til reagensglasset. Spritbrænderen tændes og sæbeboblerne antennes med en træpind.

Resultatbehandling:

1) Opskriv reaktionsligning for den kemiske reaktion. Iagttag nøje den kemiske reaktion.

2) Tegn og forklar hvordan oxidationen sker.

Forsøg 2b: Reduktion af metal

Problemformulering:

Hvordan reducerer man et metal og får det til at ændre sig fra ikke-metal form til metal form ?

Materialer:

Elektrolydekar

Strømforsyning

Salt (NaCl)

250 ml bægerglas

Metode (udførelse):

Fyld 100 ml demineraliseret vand i et 250 ml bægerglas. Opløs 30 g NaCl i vandet. Hæld opløsningen i et elektrolysekar og send 6V= gennem opløsningen.

Resultatbehandling:

1) Iagttag den kemiske reaktion. Prøv at opsamle noget af den luftart der dannes ved anoden(+) og se hvad der sker ved katoden(-).

2) Opskriv den kemiske reaktionsligning ved begge elektroder.

3) Beskriv hvordan reduktionen foregår.

Forsøg 3: Ammoniakfremstilling

Problemformulering:

Kan man fremstille ammoniak ud fra calciumhydroxid, Ca(OH)2

og ammoniumchlorid, NH4Cl ?

Materialer:

- 2 reagensglas

- Måleglas, 10 ml

- Glasskål eller balje

- pH-papir

- Stativ

- Gasbrænder

- Tændstikker

- Calciumhydroxid, Ca(OH)2

- Ammoniumchlorid, NH4Cl

- Sikkerhedsbriller

Metode (udførelse):

• Bland en halv teskefuld Ca(OH)2 og NH4Cl i et reagensglas. Tilsæt 5 ml vand. Opvarm blandingen med en gasbrænder. Da ammoniak er lettere end luft, stiger den til vejrs. Derfor kan du opsamle ammoniakken i et reagensglas ved at holde det med bunden i vejret over det opvarmede reagensglas. Hold et fugtigt pH-papir ind i ammoniakdampen og mål pH:_____

• Når reagensglasset er fyldt med ammoniak, sættes det med mundingen nedad i glasskålen med vand. Hvad sker der med ammoniakken i reagensglasset?

• Undersøg vandet, som ammoniakken er opløst i, med pH-papir. Hvad er pH-værdien?____

Resultatbehandling:

Er ammoniakvand surt eller basisk?______

• Hvilke ioner dannes, når ammoniak opløses i vand.

Gør reaktionsligningen færdig.

NH3 + H2O → __________ + ____________

• Forklar reaktionen mellem ammoniumchlorid og calciumhydroxid.

Færdiggør reaktionsligningen. Skriv først stoffernes ioner.

2 NH4Cl + Ca(OH)2 → 2 NH4 + _____ +_____+_____ → _______ + _______ + 2 H2O

Forsøg 4a: Bakterier og nitrat

Problemformulering:

Kan bakterier rense spildevand for nitrat ?

Materialer:

- Jord

- elkedel

- 2 stk. Konisk kolbe, 250 ml

- Gummiprop med hul

- gærrør

- Natriumnitrat, NaNO3

- Sukker

- folie

- Nitratstrimler

- Vægt

- Trefod med net

- Gasbrænder

Metode (udførelse):

• Kog 3-400 ml vand i en elkedel og hæld 200 ml i en konisk kolbe og lad det afkøle. Tildæk kolben med et stk. folie. Tilsæt 20 mg natriumnitrat, så nitratkoncentrationen er ca. 100 mg nitrat pr. liter. Afprøv med en nitratstrimmel.

• Hæld 75 gram jord og 75 gram sukker i en konisk kolbe, og fyld op med nitratopløsningen.

Rør rundt, til sukkeret er opløst.

• Sæt en gummiprop med hul i kolben og et gærrør med vand i hullet.

I jorden er der nitratnedbrydende bakterier. Når der ikke er oxygen til stede, omdanner bakterierne nitrat til luftformig nitrogen, N2. Det kaldes anaerob respiration. Der skal være organisk stof til stede. Her har du brugt sukker. Det luftformige N2 siver ud af gærrøret.

• Foretag nitratmålinger gennem 14 dage med nitratstrimler. Brug et filterpapir mellem strimmel og jordsuppen ! (spørg læreren)

Notér dine observationer i nedenstående skema.

Resultatbehandling:


Nitrat koncentration mg/l

1) Opskriv reaktionsligningen for bakteriernes almindelige respiration:

2) Prøv nu at opskrive reaktionsligningen for bakteriernes anaerobe respiration (hjælp: erstat oxygen med nitrat)

3) Hvad viser tallene i tabellen ovenfor ?

4) Hvordan renser man spildevand for fosfat ?

Forsøg 4b: Bakterier og nitrat

Problemformulering:

Kan bakterier omdanne Ammoniak til nitrat ?

Materialer:

- Bægerglas, 250 ml

- Ammoniakvand, NH4OH

- Plastfolie

- Nitrit- og nitratstrimler

- pH-papir, inddeling pH 4-7

eller pH-meter

- Kompostjord

Metode (udførelse):

• Hæld ca. 100 ml vand i et bægerglas, og tilsæt 10 ml ammoniakvand.

• Drys ca. 100 ml jord i bægerglasset.

• Find værdier for pH, nitrit og nitrat i „jordsuppen“. Brug et filterpapir mellem strimmel og jordsuppe ! (spørg læreren)

• Dæk glasset med plastfolie. Foretag målinger efter én, to, tre og fire uger.

Hver gang røres „jordsuppen“ igennem inden målingen.

Rør jævnligt rundt i „jordsuppen“, så den iltes.

Resultatbehandling:

dato	pH	Nitrit mg/l	Nitrat mg/l

1) Opskriv reaktionsligning for den kemiske reaktion.

2) Hvad viser udviklingen i jordsuppen ?

3) Beskriv N-kredsløbet og bemærk hvor dette forsøg passer ind.

4) Hvor i samfundet kan man bruge dette ?

Forsøg 5a: Bakterier i jord

Problemformulering:

Hvor mange bakterier er der i jord ?

Materialer:

Spritbrænder

5 petriskåle med agar (YPG)

elkedel

sterilt vand

sterile pipetter (indpakkede)

7 sterile reagensglas med propper

kapillærrør.

Metode (udførelse):

Alle reagensglas steriliseres før forsøget ved skoldning med kogende vand (brug elkedel), petriskåle og pipetter er sterile. Lad glassene stå med det kogende vand i 3 min, hæld vandet ud og lad glassene køle ned.

Lav en drigalskispater af et kapillærrør:

Reagensglassene nummereres 1-6

I et reagensglas (kaldet stamopløsningen) ”opløses” 0,1 g jordprøve i 10 ml steriliseret vand. Stamopløsningen rystes grundigt.

I 6 reagensglas afpipetteres 9 ml steriliseret vand.

Fra stamopløsningen (rystes først) overføres 1 ml til reagensglas nr. 1 og det rystes. Dvs. at stamopløsningen nu er fortyndet 10 gange. Fra reagensglas nr. 1 overføres 1 ml til reagensglas nr. 2 og det rystes. I reagensglas 2 er stamopløsningen fortyndet 100 gange. Proceduren gentages til og med reagensglas nr. 6.

0,5 mL fra reagensglas nr. 3 overføres men en steril pipette til en agarplade og fordeles jævnt ud over pladen med en drigalskispatel og fortyndingsfaktoren skrives på bunden. Det samme gøres med reagensglas nr. 4, 5 og 6. Før den enkelte spredning med drigalskispatelen skal denne steriliseres ved opvarmning over en bunsenbrænder

Den 5. agarplade er kontrol. Herpå fordeles 0,5 ml steriliseret vand.

Agarplader stilles et lunt sted (30°C) med bunden opad i to døgn (ved lavere temperatur skal agarpladerne stå i længere tid). Derefter tælles kolonierne.

Resultatbehandling

Petriskål	3	4	5	6	7
Antal kolonier

Vælg en plade hvor koloniantallet ligger mellem 25 og 250. Beregn derefter hvor mange bakterier der var i de 0,1 g jord i udtog.

Beregn bakteriekoncentrationen i bakterier/g

Forsøg 5b: Iltsvind

Problemformulering:

Er nitrat årsag til iltsvind ?

Materialer:

Alger

3 små plast-reagensglas (grønt låg)

Flydende NPK gødning

Pipette

Metode (udførelse):

Fyld 3 ml Algeopløsning i hvert reagensglas.

Mærk reagensglassene 0, 1 og 2.

Tilsæt 1 dråbe npk gødning til glas 1 og 2 dråber til glas 2.

Prik hul i låget på glassene og lad glassene stå nogle uger.

Resultatbehandling:

1) Hvad viser udviklingen i glassene ?

2) Hvorfor giver algevæksten iltsvind i hav og søer ?